En anstændig kommune vi kan være stolt af

Der har i den nuværende byrådsperiode været flere eksempler på råddenskab i Vordingborg Kommune og den kommunalt ejede Vordingborg Forsyning. Det gælder både kommunalpolitikeres og kommunens lovovertrædelser og tilsidesættelse af god forvaltningsskik, forfølgelse eller ligefrem mobning af enkeltpersoner, medens andre får positiv særbehandling, og det gælder ansvarsforflygtigelse, tilbageholdelse af oplysninger og lemfældig omgang med sandheden.

Det er ikke alle, der forbinder etik og moral med politik og administration, men det gør Borgerlisten!

Vi må forlange, at vore kommunalpolitikere og som minimum de kommunale chefer opfylder de gamle krav til tjenestemænd, dvs. at de såvel i som uden for deres kommunale virke viser sig værdige til den agtelse og tillid, som stillingen kræver.

De fleste borgere og virksomheder vil gerne bo i en kommune, hvor man kan være tryg ved kommunen, og hvor der træffes afgørelser, som man kan have tillid til og respekt for. Det gavner både bosætning og erhvervsliv!

 

  • JA til hæderlige politikere
  • JA til en lovlydig kommune
  • JA til forvaltning, der bygger på etik
  • NEJ til vennetjenester
  • JA til en kommune, der lytter

 

 

Borgerlisten stiller krav til politikerne

Hvad er ligheden mellem en rullepølse og et byrådsmedlem? De skal begge være af god kvalitet.

At være kommunalbestyrelsesmedlem er ikke et job som alle andre. De skal være forbilleder og være etisk og moralsk uangribelige!

Borgere stiller som regel større krav til deres repræsentanter end lovgivning, statstilsyn og valgbarhedsnævn. Og det gør Borgerlisten også. Vi kan ikke acceptere, at politikere, der ved dom eller bøde er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør dem uværdige til at være politikere, blot kan fortsætte, som om intet er hændt. Og så er det ligegyldigt, om man er viceborgmester eller udvalgsformand.

Også når der foreligger omstændigheder, som vækker tvivl om upartiskhed, skal kommunalbestyrelsen skride ind, hvis den pågældende ikke selv kan indse sin inhabilitet.

Borgerlisten mener eksempelvis, at de fire politikere, der er bestyrelsesmedlemmer i selskabskonstruktionen omkring GeoCenter Møns Klint, er inhabile ved kommunalbestyrelsens behandling af sager relateret til Møns Klint.

Og på spildevandsområdet (kloakering) har ledende kommunalpolitikere tabt anseelse ved at nægte at gå i dialog, skjule oplysninger og forfølge borgere med bål og brand.

Det er også moralsk angribeligt, når en kommunalbestyrelse søger at mørkelægge sager og lukke munden på kritikere ved at kræve særlige aktindsigtsregler for en enkelt borger.

De største krav må naturligvis stilles til kommunens førstemand: Borgmesteren – og her tænkes på den tidligere borgmester. F.eks. må man kunne stole på en borgmesters underskrift. En borgmester er borgmester for alle borgere og må ikke udøve forskelsbehandling, hverken i omtale, dialog eller beslutninger. En borgmester, der blander sig i enkeltsager – store som små – ved at overfuse eller mobbe personer, han ikke kan lide, er uværdig.

 

 

Vordingborg Kommune skal følge landets love

Det burde sige sig selv, men alligevel har først og fremmest den tidligere borgmester og kommunaldirektør svigtet på dette område.

Det gælder især omkloakeringerne i Busemarke, Mandemarke, Øster Egesborg og Magleby, hvor kommunen har pålagt tilslutningsbidrag, selvom borgerne allerede var tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg. Tilmed har det borgerlige flertal svigtet sin egen konstitueringsaftale efter valget i 2013 om ”en uvildig undersøgelse af tvister omkring kloaktilslutningsbidraget”.

Desværre har den tidligere borgmester og kommunaldirektøren med flittig hjælp fra deres tro væbnere også overtrådt andre love og bekendtgørelser, bl.a. arkivloven, forvaltningsloven offentlighedsloven og folkeskoleloven (+ bekendtgørelser om specialundervisning). Også på andre områder har kommunen været på kant med loven, f.eks. Camping Møns Klints forurening af Vrinskebækken (miljøbeskyttelsesloven og vandløbsloven), ”kattegrussagerne” (beredskabsloven), og ”ulovlig moms-sagen”.

Nogle love kan være uklart formuleret, og der begås også fejl, men bevidste lovovertrædelser eller grov uagtsomhed er utilstedelig.

 

God forvaltning bygger på etik

God forvaltningsskik defineres som “et uskrevet sæt af handlenormer for forvaltningen, der udspringer af etikken: Grundlæggende værdiforestillinger om forholdet mellem forvaltning og borgerne og om ’korrekt’ adfærd i forvaltningen.” God forvaltningsskik er et udtryk for, hvordan myndighederne bør opføre sig over for borgerne; hvad der er god opførsel. God forvaltningsskik gælder naturligvis også politikerne.

God forvaltningsskik omfatter såvel det største som det mindste. Det er god forvaltningsskik at respektere den borger, hvis velfærd i større eller mindre omfang afhænger af ens afgørelse, som et selvstændigt og ligeværdigt væsen. Men det er også god forvaltningsskik at hilse på borgeren og præsentere sig ved navn eller stemple navnet under sin svært læselige underskrift i brevet til borgeren.

Som eksempler på regler, der ofte overtrædes af Vordingborg Kommune, kan nævnes:

  • Hurtig sagsbehandling.
  • God vejledning.
  • Forståelige breve; ingen breve med ”ikke-svar”.
  • Afgørelser begrundes, og borgerens synspunkter kommenteres.
  • Ingen nedladende eller krænkende opførsel, heller ikke ved telefonkontakt.
  • Ordnede forhold, der gør det muligt at finde sagerne; intet arkivrod.
  • Skriftlighed.
  • Denne gælder alle oplysninger, der ikke fremgår af sagens dokumenter, uanset på hvilken måde oplysningerne er tilgået, f.eks. telefonisk.

Såvel embedsværk som kommunalbestyrelsesmedlemmer skal sætte sig ind i Personalestyrelsens publikation God adfærd i det offentlige (2007), hvor de grundlæggende værdier i den offentlige sektor beskrives som ”åbenhed, demokrati, retssikkerhed, integritet, uvildighed, habilitet og loyalitet. Samtidig forventes den offentlige sektor at udføre opgaverne smidigt og effektivt og at levere ydelser af høj kvalitet.”

 

Det har også vist sig, at Vordingborg Kommune har problemer med forvaltningsretlige grundsætninger som:

  • Officialprincippet.
  • Lighedsgrundsætningen.
  • Proportionalitetsprincippet.
  • “Skøn under regel”.

Eksempelvis har kommunen (og Vordingborg Forsyning) som myndighed ansvaret for, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, inden der træffes afgørelse (officialprincippet), hvilket ikke skete ved kloakeringerne i Øster Egesborg, Busemarke, Mandemarke og Magleby med det resultat, at der blev opkrævet tilslutningsbidrag på et uoplyst grundlag, hvilket igen har resulteret i en retssag til ulempe for alle parter. Også ved de mange tilskud til Vordingborg Festuge har kommunen overtrådt officialprincippet.

Finansministeriets Kodex VII (2015) bør som minimum var kendt af alle chefer. Den beskriver 7 centrale pligter for embedsmænd i centraladministrationen, men kan uden problemer tilpasses embedsmænd i den kommunale administration.

 

De 7 centrale pligter er:

  • Lovlighed.
  • Sandhed.
  • Faglighed.
  • Udvikling og samarbejde.
  • Ansvar og ledelse.
  • Åbenhed om fejl.
  • Partipolitisk neutralitet.

Ikke flere vennetjenester og kammerateri!

“Power tends to corruption. Total power leads to total corruption” (Winston Churchill).

En vennetjeneste er noget, man gør en person for venskabs skyld. Og ofte er det forbundet med at modtage en anden vennetjeneste. Men vennetjenester findes også uden for inderkredsen, f.eks. blandt politikere, logebrødre, virksomheder og fagområder. At hjælpe hinanden er ikke korruption, men ved at favorisere enkeltpersoner eller for den sags skyld en virksomhed eller et helt erhverv, er man på vej ind i korruption.

Når politikere, der ikke har de fornødne kvalifikationer, tilbydes ledende politiske stillinger med gode vederlag mod at stille sit mandat til rådighed, kan der være tale om vennetjenester.

Når der ikke føres tilsyn med en østmønsk godsejers udledning af spildevand i Vrinskebækken, er det formentlig en vennetjeneste, der underbygges af, at der ikke kræves kloakering som andre steder, men at forureneren selv må lave sit eget renseanlæg og endda i fredet område – og tilmed slipper for at betale for forureningen!

Når en anden godsejer på Vestmøn ved en langmodig sagsbehandling i årevis får lov til at levere forurenet vand til sine lejere, er det angiveligt en vennetjeneste mellem to fagfæller og virksomhedsejere.

Når en svineproducent på Østmøn bygger en stor svinestald ulovligt og ikke bliver sat på plads af kommunen, men får en “lovliggørelse” efterfølgende, så skyldes dette højst sandsynligt et spin af vennetjenester, som både involverer den tidligere borgmester og andre højtstående personer i lokalsamfundet, Det er naboerne og miljøet – og de lovlydige landmænd – der betaler prisen for kommunens favorisering af svinebruget. Når først et svinebrug har fået “foden inden for”, så er det næsten umuligt at forhindre udvidelser. Således kommer der en meget stor udvidelse her i 2017.

Når der ikke skrides ind overfor visse landmænd ved overtrædelser, f.eks. at oppløje vejrabatten, kan det skyldes kammerateri – eller slendrian?

Når et meget bevaringsværdigt hus i Præstø kan få godkendt 12 ulovlige tagvinduer, medens et andet mindre bevaringsværdigt hus med 10 ulovlige vinduer ikke kan godkendes, men ovenikøbet bliver politianmeldt, ligner det en vennetjeneste.

Kommunens tilladelse af hotel i Jungshoved Præstegaard med støj-, lys- og parkeringsproblemer midt i en lille landsby er formentlig også en vennetjeneste.

Der er masser af eksempler i Vordingborg Kommune på favorisering.

Det er almindeligt anerkendt, at det er farligt for folkestyret, hvis samme parti(er) sidder for længe på magten. Sidder de for længe, misbruger de embedet. De baserer magten på kammerateri, vennetjenester og magtfordrejning.

Vennetjenester vil ofte – som korruption – koste borgerne skattekroner, f.eks. rensning af Vrinskebækken efter Møn Campings årelange forurening.

Derfor skal vennetjenester bekæmpes, og det er en fornem opgave for kommunalbestyrelsen. Det kræver høj moral, vagtsomhed og i høj grad brug af inhabilitetsreglerne.

 

Lyt til borgerne!

En storkommune som Vordingborg, dannet af fire kommuner og med tre købstæder og flere landdistrikter og kulturforskelle, stiller store krav til kommunikationen mellem politikere/forvaltning og borgere. Krav, der ikke bliver mindre af færre kommunalbestyrelsesmedlemmer, mere centralisering og embedsmænd, der ikke kender lokalområdet.

Vordingborg Kommune byder sig til på nettet med et hav af informationer, men der er stort set kun tale om énvejs-kommunikation. Selv kommunens facebookside giver kun ret begrænset adgang til tovejs-kommunikation. På det digitale område er der virkelig plads til forbedringer!

Borgerlisten ønsker, at der lyttes mere til borgerne. Dette kan gøres ved:

  • Digital tovejs-kommunikation.
  • Mindre centralisering.
  • Mere dialog mellem politikere/embedsværk og borgere, f.eks. ved borgermøder, dialogmøder, informationsmøder.
  • Decentralisering ved mere borgerservice i Præstø og Stege og evt. Langebæk, Lundby og Kalvehave.
  • Udvikling af nærdemokrati og borgerinddragelse, som anbefalet i projektet ”Forhave på forkant”, bl.a.:
    • Bredere lokalforankring af lokalrådene.
    • Flere midler til lokalråd og til udviklingsarbejde.
    • Demokratiskole.
    • Embedsmanden som partner – mindre som myndighed.
    • Nye måder for høring og dialog.
    • Borgerbudgettering og digitalt borgerpanel.

 

Vision: Et digitalt system, hvor borgere, lokalråd, foreninger mv. kan få indflydelse på afgørelser, der især vedrører dem, ved høringer og afstemninger – måske et system, der kan erstatte kommunalvalg?

Share
Tweet
+1
Pin